



Murder Mystery Games:
<<Forrige Oversigt Næste>>
Casino Fortuna
Vejledende tid:
4 timer - hel dag
Afholdes:
Indendørs, Restaurant, By
Vejledende antal deltagere:
10-300
Aktører
(for 10-150 deltagere):
Part 2 : 6-9
Part 1+2: 12-19
Festlig afslutning:
Fyrværkeri, Limousine, Kanalbåd, Fest
|
 |
Casino Fortuna
Casino Fortuna er først og fremmest indlevende mordgådespil i italienske Casino-rammer som god aften underholdning (del 2). Som optakt tilbyder vi underholdende dag med medrivende dagspil forinden (del 1).
Del 1 - dagsdelen
dagsdelen af Casino Fortuna er i virkeligheden en variant af Kidnapningen
Deltagerne er mafia-familier, der er kommet i knibe da den danske underholdningsminister er afpresset til at forbyde al casino-spil i Danmark. Beviserne, der bruges til at afpresse ministeren er opbevaret i et hemmeligt og topsikret indbrudssikkert lokale der er beskyttet bedre end nationalbankens reserver. Derfor er deltagerne gået sammen for på bedste Olsen Banden vis at finde og bryde ind til beviserne der bruges til afpresning, således at gambling igen kan tillades. Rundt om i Centrum befinder sig et netværk af personer som har været med at bygge det indbrudssikre lokale, og kun med disses hjælp skal det blive muligt at gennmføre opgaven. Spillet foregår på cafeer, havnekaje, cykelkældre osv. I oplever et krimi spil, hvor mafia-familierne rundt omkring i København skal arbejde for at gøre det perfekte kup.
Eksempel på program:
10:30 Mafiafamilierne (deltagerne) samles på cafe
10.45 Velkomst og introduktion v. Don Alphonsos nærmeste håndlanger.
11:00 Jagten i storbyen begynder
15:00 Mafiafamilierne samles igen - Ledetrådene samles - og kuppet begynder.
16:00 Beviserne er fundet. Afgang mod Don Alphonsos famøse CASINO FORTUNA.
Hvis det ønskes kan der lægges pause ind til omklædning før CASINO FORTUNA besøges.
Del 2 - aftendelen
Nu da casino igen er tilladt i det danske land, skal det fejres på bedste maner. Don Alphonso byder på lækker middag og selvfølgelig åbning af CASINO FORTUNA. Tidligt i middagsarrangementet tager arrangementet en uventet drejning og Don forsøges myrdet. Det lykkes ikke, og et uskyldigt offer må lade livet. Det der før var en hyggelig middagsstund ændres til et spændende morddrama, for det hold der opklarer mordet, får skænket det kostbare CASINO FORTUNA. At opklare mordet kræver at holde øjne og ører åbne og på bedste detektiv stil undersøge alle spor, men samtidig at man forstår sig at begå sig ud i casinoets veje, for penge har afgørende betydning i opklaringen. CASINO FORTUNA kombinerer det bedste fra spilledjævlens hule til underholdende mord-drama, firmafest og lækker middag.
Eksempel på program:
16:30 Don Alphonso byder velkommen i CASINO FORTUNA
16:40 Præsentation af Dons trofaste familiemedlemmer.
16:45 Mordet - dørene lukkes, morderen skal findes
17:00 Casino . Mafiafamilierne får udleveret jetoner og skal få dem til at yngle.
18:15 Middagen starter, undervejs rig mulighed for at afhøre de mistænkte ved bordene.
21.15 Deltagerne vælger en mistænkt.
21:30 Holdet med flest jetoner og rigtig mistænkt vinder.
21:45 Don, Alphonsofamilien og Midgaard Event takker af
Casino delen kan lægges både før og efter middagen
Bemærkninger:
Spillet kan foregå overalt i Danmark, MIDGAARD EVENT har samtlige faciliteter til opstilling af Casino (blackjack, roulette, craps, poker). Del 1 og Del 2 kan bestilles som samlet pakke, men kan også købes særskilt.
Ønsker I Casino Event uden Murder Mystery, se vor udbud af Casino Event
|
 |

|

Vores afdeling på Novo Nordisk deltog en kold, blæsende, regnfyldt november dag i Midgaard Events kombinerede detektivjagt, mordmysterium og gamblingsession "Casino Fortuna", og det var alt i alt en god oplevelse, på trods af vejret.
Om eftermiddagen drog vi, efter en introduktion fra den italienske mafiaboss Don L. Alphonso, ud på detektivjagt i det centrale København, hvor det endnu en gang viste sig at det er bedst at samarbejde hvis man vil nå sine mål! Deltagerne dystede om at indsamle flest ledetråde, og alle fik rig mulighed for at sætte deres skuespiller-, improvisations- og detektivevner på prøve i den hæsblæsende jagt gennem storbyens gader. En havnerundfart sidst på eftermiddagen gav deltagerne en pause i programmet, som blev flittigt benyttet til at fortælle om eftermiddagens mange oplevelser, mens byen passerede forbi uden for vinduerne. Før middagen annoncerer Don L. Alphonso at han blandt deltagerne vil finde en værdig arving til hans svindlerempirium. Straks derefter falder en af skuespillerne på mystisk vis død om...
Tiden fløj afsted på Casino Fortuna-arrangementet, og Midgaard Event var gode til at imødekomme vores ønsker omkring seminaret. De anbefales."
Novo Nordisk, M.B. Sørensen
|

|